Hvad gør en behandling?

Akupunkturen balancerer og bevæger meget specifikke dynamikker i  kroppens meridianbaner. En blid behandling og samtidig effektiv til mange forskellige ubalancer i kroppen. Helt naturligt uden brug af medicin.

Jeg er RAB godkendt behandler og uddannet på Københavns Akupunktur skole 2020-23 samt Japansk Toyohari Akupunktør 2023-24.

Kropsterapien løsner spændinger og sætter gang i lymfe- og blodgennemstrømningen i kroppen. Dette giver en vital næring til cellerne og øger udskillelsen af affaldsstoffer, så din krop kan finde tilbage til sin naturlige balance.

Når der arbejdes dybt i de forskellige spændinger, begynder nervesystemet og kroppen at slappe af. I denne tilstand har din krop bedre betingelser for at komme sig i forbindelse med sygdom og skader.

De feste oplever i første omgang at være lidt ¨fortumlede¨ efter en behandling. Det er på grund af den udrensende effekt, som kroppen vil være i fuld gang med. Du vil samtidig også mærke en øget mental vitalitet og energi, som giver en udpræget fornemmelse af lettelse og ro i kroppen.

Spændinger opstår som en naturlig konsekvens af livet, fordi alt hvad vi oplever vil afspejles/sætter sig i vores krop. Det kan være stress, usund kost, negative tanker, dårlige bevægelsesmønstre, overanstrengelse, præstationspres, uforløste eller undertrykte følelser. Spændingerne overbelaster kroppen og hæmmer organernes arbejde. Dette giver symptomer som stivhed, myoser og muskelsmerter, træthed og manglende overskud, koncentrationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, betændelsestilstande og et svækket immunsystem, samt en hurtigere aldringsproces.

Det er min erfaring at alle disse ting, er noget der kan løsnes op for, hvis man bliver opmærksom på problemerne og modtager behandling.

Jeg er RAB godkendt som Totum kropsterapeut og færdig uddannet i 2016